FLAMMEN OG SAXOFONEN
Musik-fortælling med skuespiller Lene Poulsen
Hendes far sad på skødet af Stauning, hendes mor voksede op på en bondegård i Vestjylland. Selv tog hun turen fra at være den tykke pige i klassen til at blive folkeeje i Danmarks første sitcom “Een stor familie” på DR.
Udover skuespillet er Lene Poulsen i dag teaterproducent på sit eget Teater Guld og søndag den 23. maj kl. 16 kommer hun til Teater Vestvolden med sin ny musikforestilling Flammen og saxofonen.
En forestilling med forunderlige fortællinger om kunsten at zigzagge sig gennem tilværelsen.
Mød banansælgeren og den lille klovn i Paris. De to kejtede forskere, som fandt hinanden på det juridiske fakultet. Medicinmanden i Gambia, som inviterede på fuldmånemeditation, Dejlige Else og cirkusartisten i Nansensgade.
Historierne sættes i perspektiv af jazz-saxofonisten Søren Siegumfeldt, der på poetisk vis forstørrer stemninger og kommenterer temaer.
SPILLEPERIODE
23 maj 2021
SPILLEDAGE
Søn. kl. 16
ALDER
Fra 18 år
VARIGHED
75 min. (uden pause)
Medvirkende:
Lene Poulsen
Søren Siegumfeldt (musiker)
Instruktør:
Anja Owe
Producent:
Teater Guld / Teater Orange