Impro Jul
Et lokalt, musikalsk og komisk juleshow
Store og små begivenheder i Hvidovre og verden kommer under kærlig behandling, når to tidligere dobbelte danmarksmestre i Impro Comedy ”Nille & Inge” aka Kasper Nielsen og Jakob Schnohr fremfører hylende morsomme, improviserede sketches med afsæt i lokale avisoverskrifter, og publikums egne bud på Breaking News fra året, der gik.
Annika Aakjær er aftenens musikalske gæst, der byder op til sang og musik – og måske en kendt juleklassiker, som kommer en tur i sketch-maskinen. Måske finder vi ud af, om Rudolfs næse stadig er rød, om Søren Banjomus egentlig er en god musiker eller helt andre ukendte detaljer.
Ét er sikkert: Det bliver en morsom og musikalsk improviseret aften i julemånedens tegn.
Bonus-info:
’Nille & Inge’ kender du måske fra radioprogrammet og podcast-succesen ’Livets Vand’ fra 2019 på Radio24syv. Kasper kender du ligeledes fra TV2s sketchprogram ’Live Fra Bremen’, fra hans tid i Specialklassen eller som ”Tue” i Go’ Aften Danmark. Jakob har bl.a. stået bag programmer som ”Rundt på Gulvet” og ”Warbergs Sommershow”.
SPILLEPERIODE
2 – 16 dec. 2020
SPILLEDAGE
Ons. kl. 20
ALDER
Fra 15 år
VARIGHED
120 min. (uden pause)
MEDVIRKENDE
’Nille & Inge’
Annika Aakjær, Brian Lykke m.fl.