Billetter Teater Vestvolden Hvidovre

Jesper Hedeaggard Sound of Brasil 5

Vinterjazz 

Koncerten med Jesper Hedegaard Sound of Brasil 5 er en enestående chance for at tage et skridt længere ind i det utrolige og fascinerende brasilianske musikunivers – både for musikere og for publikum.

Den internationalt anerkendte pianist, komponist og kapelmester, Jesper Hedegaard, som vandt prisen Troféu Caymmi Bahia i Salvador Brasilien, er tilbage i Danmark med ny besætning.

Oplev hvad et livs indlevelse i Brasiliansk Musik har betydet for en pianist der valgte at satse alt, da han som 24-årig rejste til Sambaens og Bossa Novaens land. Der er lagt op til en enestående koncert, som drager publikum ind i sanseligheden og lyden af Brasilien. Publikum kan se frem til Brasiliansk Instrumentalmusik (MIB), som både overrasker og begejstrer. Sound of Brasil 5 appellerer bredt til både Jazz- og Worldpublikum.

Line up: Maj Berit Guassora  – trompet, flugelhorn, Alexander Kraglund – violin, bratsch og mundharpe, Jesper Hedegaard – piano, Rômulo Duarte (BRA) – bas, Jacob Melchior – trommer

Præsenteres i samarbejde mellem Teater Vesvolden og Kulturhus Risbjerggaard.

SPILLEPERIODE

23-02-2023

SPILLEDAGE

Torsdag kl. 20

ALDER

Unge/Voksne

VARIGHED

 2 x 50 min plus pause

MEDVIRKENDE

Maj Berit Guassora – trompet, flugelhorn – er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun er medlem af blandt andet Morten Kargaard Septet, MaLuBa med Marilyn Mazur, Trinelise Væring Band og The Orchestra (ved en lejlighed med ledelse af Egberto Gismonti). Har spillet med Fredrik Lundin Overdrive, Kathrine Windfeld Big Band og DR Big Band med Mike Stern. Maj Berit har medvirket på mange udgivelser og modtog Léonie Sonnings lille legat. Har i en periode studeret perkussion og trompet på Cuba. Underviser på Køge Musikskole, og har arbejdet en del med Alexander Kraglund.

Alexander Kraglund – violin, bratsch og mundharpe – med sin ufornægtelige autencitet og sit medrivende spil har Alexander begejstret publikummer i ind- og udland, siden han i 2011 dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Siden har han optrådt med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister, bl.a. choroguitarist og komponist Rogerio Souza, bassisten Rômulo Duarte og sangerinden Thaís Motta. “Alexander Kraglund Swinger på ægte brasiliansk” – Svend Asmussen

Jesper Hedegaard – pianist, komponist og kapelmester – har specialiseret sig i Brasiliansk Musik siden 1976 og har boet og optrådt i Brasilien i 12 år, hvor han har spillet med en række af Brasiliens ypperste musikere som Celso de Almeida, Paulinho Trompete, Marcelo Martins, Rômulo Duarte og mange andre. I Danmark har Jesper gennem 12 år ledet New Brazilian Quartet og har blandt andet optrådt på Copenhagen Jazzhouse, Vega og Montmartre. I 2012 udgav han Cd’en Time to Change som fik ekstraordinær fin anmeldelse af Jens Lohmann i Jazz Special.

Rômulo Duarte (BRA) – bas – er en af Brasiliens fremmeste bassister. Han har med sit suveræne spil været med helt i top sammen med mange af Brasiliens store mestre som for eksempel Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso og Hamilton de Holanda.De sidste 3 år bosat i Danmark hvor han blandt andet har optrådt med Thomas Clausen og i Niels Lan Doky International Jazz Collective.

Jacob Melchior (DK) trommer – flyttede i 1994 til New York, hvor han har boet og optrådt i over 20 år. Jacob har turneret internationalt og optrådt på Montreal Jazz Festival, Londons Notting Hill Carnival, Copenhagen Jazz Festival, Bossa Nova i Italien og The Blue Note i Seoul, Korea. Altid interesseret i at spille samba, realiserede Jacob et af sine mål i løbet af de seks måneder 1990-91, da han boede i Brasilien for at opleve den ægte vare. I Danmark siden 2017 har han spillet med Thomas Clausen, Ben Besiakov, Jesper Løvdal, Bob Rockwell, Kjeld Lauritsen og Thomas Fonnesbæk.

CO-PRODUCENT

Præsenteret i samarbejde med Kulturhus Risbjerggaard.