LENE OG LILLEBROR
Hvad skal vi lege?
Lene og Lillebror mødes i teaterbussen gennem et gammelt fjernsynsapparat på tværs af tiden. Med animationer, nyskrevet musik og sange støder fortid og fremtid sammen og bliver til et magisk nu.
Lene og Lillebror præsenterer den originale Lillebror-dukke i selskab med Lene, som bliver spillet af skuespiller Lene Hummelshøj. Forestillingen er skabt i samarbejde med DR for børn fra 4-7 år og deres voksne.
Der indgår teaterrøg i forestillingen. Røgen er ganske ufarlig for både børn og voksne.
Lene og Lillebror spiller i Teaterbussen, som holder parkeret foran Teater Vestvolden.
En foretilling om at være sammen
Teaterchef Stephan Pollner fortæller om idéen bag Lene og Lillebror:
“Vi rejser med Lillebror tilbage til fremtiden, hvor han støder ind i vores nutid og møder Lene, som rejser rundt og forsker i “gamle dage.” De kommer fra hvert deres sted, men derfor kan man jo sagtens både lære af hinanden, lege sammen og finde melodien,” siger Stephan Pollner, som er medskaber af forestillingen, der med nyskrevne sange og animationer og med stor respekt og kærlighed til de oprindelige tv-programmer, vækker lillebror til live i 2018.
Det er da med en sund portion ærefrygt, vi kaster os over at arbejde med en så velkendt figur, og det er vigtigt, at Lillebror er, som folk kender ham. Stykket er en hyldest til Lillebror, og vi prøver at føre ham op til nutiden med vores stykke. Men der er også meget, der er som før. Lillebror er stadig fuldkommen som man kender ham for i tv-programmerne, fræk og helt sin egen, som han altid har været – og skal være. For han er sig selv!,” siger teaterchef Stephan Pollner.
SPILLEPERIODE
09-10-2019-03-11-2019
SPILLEDAGE
Ons. – tor. kl. 17, lør. – søn. kl. 10 & 12
ALDER
Fra 4 år
VARIGHED
40 min. (uden pause)
HVOR?
Teaterbussen ved Teater Vestvolden, Høvedstensvej 49, 2650 Hvidovre

Der en særlig forventningens glæde, da dagens børn og deres forældre begiver sig op af trappen til Teaterbussen. Ind i et af Danmarks mest intime scenerum. Den legende fantasi og kreativitet gennemstrømmer i stedet forestillingens udvikling.
Scenekanten

Med masser af finurlige effekter fortælles historien om den vigtige værdi i at lege med fantasien, og skønt er det at se hvor meget børnene fanges af den teaterleg der foregår på scenen.
XQ28
Viola på 3 år, synes Lillebror er lidt fjollet, men er glad for at rokke med på hans sange. Storesøster Vigga på 8 år... synes til gengæld det er fedt lavet, at lillebror ved hjælp af røg og lyd og lys pludselig undslipper fortidens indespærring i det gamle TV apparat.
Børn i byen
MEDVIRKENDE
Lene Hummelshøj, Ernesto Piga Carbone og Lillebror
ISCENESÆTTELSE
Stephan Pollner
MANUSKRIPT
Lene Hummelshøj, Jesper B. Karlsen og Holdet
LILLEBROR-DUKKE
DR
TEKNISK LEDER
Gert Christoffersen
MUSIK
Mathias Nielsen
FILM/ANIMATION
Frederik Lindgren
TEGNINGER
Chapper
IDÈ OG FORESTILLINGSKONCEPT
Teater Vestvolden Hvidovre