Marilyn Mazur NOW!
Vinterjazz
Marilyn Mazur præsenterer nu et helt nyt fastboende dansk festival-ensemble skabt specielt til disse tider, hvor det føles så rigtigt at samle os i nære konstellationer.
Et musikalsk fællesskab, som fejrer øjeblikket, følelserne og de nye tider.
Marilyn Mazur NOW! spiller ny musik med friske impulser fra de forgangne mere luftige år, og multifacetteret musik med minder fra et langt liv i musikkens tjeneste.
Masser af grooves, velklang, sange, kropslighed, mystik og poesi – og en god knivspids kærlig galskab.
Musikerne er Marilyns allertætteste medspillere fra adskillige bands og projekter samt et par inspirerende nye legekammerater til hendes store musikfamilie.
Præsenteres i samarbejde mellem Teater Vesvolden og Kulturhus Risbjerggaard.
SPILLEPERIODE
11-02-2023
SPILLEDAGE
Lørdag kl. 20
ALDER
Unge/Voksne
VARIGHED
2 x 45 min (+ pause)
MEDVIRKENDE
Ania Rybacka: vokal
Kasper Tranberg: trompet
Makiko Hirabayashi: keyboards
Samuel Hällkvist: guitar
Klavs Hovman: bas
Marilyn Mazur: trommer, percussion, komposition
Præsenteret i samarbejde med Kulturhus Risbjerggaard.