• Michael Falch solo Teater Vestvolden Hvidovre

Michael Falch solo

2019-05-16T12:15:06+02:0013. maj , 2019|
Billetter Teater Vestvolden Hvidovre
Repertoire Teater Vestvolden Hvidovre

Michael Falch SOLO

Oplev Michael Falch solo på Teater Vestvolden i en af hans sjældne intime koncerter

Den 61-årige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han har altid haft et meget trofast publikum, og en del danskere genopdagede ham nok i 2017-udgaven af seersuccesen Toppen af Poppen. Han udsendte for nylig sine ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, og han var på en totalt udsolgt solotur foråret 2018.

Efter en elektrisk festivalsommer 2018, der vil blive hans mest omfattende siden MALURT, varierer Falchen så igen sit udtryk i 2019 med en række af de solooptrædender, der gennem 20 år er blevet berømmede for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet.

En stribe af hans sange er i tidens løb blevet en del af den store danske sangskat – Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.

Hr. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

Michael Falch solo på Teater Vestvolden er en del af flere arrangementer, som teatret er involveret i under Vestegnens Kulturuge og præsenteres i samarbejde med Kultur & Fritid i Hvidovre Kommune.

Billetter koster 275 – 325 kr. og kan købes her på siden, når salget åbner i løbet af maj – Antallet af billetter er begrænset, og vil du forrest i køen, så skriv dig op til vores nyhedsbrev (gratis og kan altid afmeldes igen :), hvor vi offentliggør, når billetsalget skydes i gang.

SPILLEPERIODE

09-09-2019

SPILLEDAG

Mandag kl. 20 (dørene åbner kl. 18.30)

ALDER

Unge og voksne

VARIGHED

80 min. (uden pause)

MEDVIRKENDE

Michael Falch

CO-PRODUCENT
Præsenteret i samarbejde med Kultur og Fritid i Hvidovre Kommune.

KALENDER

  • Staged reading fra Dramatiker Væksthus

  • Open Mic

  • Fucking Åmål

  • Michael Falch solo

  • Tigerspor

  • Mathilde Falch

  • Lene & Lillebror

  • Hvor var du mor?

  • Odysseus

  • Chappers decemberønske

  • Hit med banko julestue

  • Open Mic Julestue

  • Kattejammer rock

  • Toner fra himlen

  • Palle stadig alene i verden

  • Taxafortællinger

  • Lene & Lillebror

  • Små dyr med pels