´Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Hvad vil det sige at dø? Hvad vil det sige at være død? Er det ren biologi og evig glemsel, eller er der noget mere derude? (eller derinde?). En Gud? En sjæl, som forlader kroppen? Et efterliv? En opstandelse?

Pressen skrev:

Toppræstation i monolog om døden og de kolde fødder.
Det stærke og bevægende er, at vi oplever de tre (afdøde) personer gennem hovedkarakterens skildring af og refleksioner over deres livssyn. Han spejler sig i dem og vi i ham. Nærværende, muntert og intenst. I en perlerække af situationsspil, som er dejligt ikke-forhastede. Som giver plads til latter, følelser og eftertanke. Så betænk dig ikke: tag plads på dobbelt-stole-bænken. Du bliver berørt og beriget. (Aarhus Stiftstidende)